Hadsten Tennisklub af 1921 - Lidt af historien
Siden er under løbende udarbejdelse af Leif Kirk Thøgersen
Kære nuværende og tidligere medlemmer. Kom med hvad I måtte ligge inde med af interessante materialer og fotos.
Nedenstående henvisninger er samlet og udarbejdet i forbindelse med Hadsten Tennisklubs 100 år jubilæumsfest den 29. april 2023. Festen blev afholdt 2 år for sent pga coronaepidemien.
Som det fremgår, er der desværre meget lidt viden om tennisklubbens første ca 50 år. Der fandtes tidligere nogle foliebøger med bestyrelsesreferater og andre optegnelser, men disse bøger er desværre gået tabt. Tidligere formand Solveig Vestergaard havde dog skimmet lidt i bøgerne, og huskede blandt andet historien om hvordan banerne blev flyttet fra et sted midt i byen omkring den tidligere tømmerhandel og så ud på Gordonhaven, hvor de ligger nu. Historien er indeholdt i den tale formanden Leif Kirk Thøgersen holdt på festdagen.
Hadsten Tennisklub blev etableret i 1921, men der er som det fremgår af talen, meget lidt historisk viden om perioden frem til ca. 1975. Nedenfor kan åbnes forskellige digitaliserede dokumenter med avisartikler (venligst udlånt af Jan Kjærulf-Møller), overlevende eksemplarer af Klub-Nyt og Tennis-Nyt, der var klubbens informationsblade til medlemmerne fra sidst i 70'erne og op til, at hjemmeside, Facebook, mails og sms'er tog over som informationsmidler omkring 2005 - desværre med det resultat, at der er meget lidt af informationen, der herefter har overlevet. Der kan også findes diplomer og enkelte fotos.
Avisartikler fra perioden 1977 til 1981
Klub-Nyt og Tennis-Nyt
Efterfølgende scannede eksemplarer af Klub-Nyt og Tennis-Nyt er ikke fuldstændig, men de eksemplarer, der der kunne fremskaffes i forbindelse med jubilæet.