Minitennis med Ældre Sagen
Tirsdage og torsdage fra kl. 10.00 til 12.00 arrangerer vi minitennis for medlemmer af Ældre Sagen. Se mere HER
Er man ikke medlem af Ældre Sagen kan man deltage for 10 kr. pr gang.

Yderligere oplysninger
Formand Leif Kirk Thøgersen, tlf. 25 39 48 40 gerne på sms.
Tilmelding
Man kan tilmelde sig telefonisk eller på sms til formanden.
Beskrivelse
Hadsten Tennisklub tilbyder alle pensionister at komme ud og spille minitennis.
Minitennis er meget let at komme i gang med. Man spiller med skum- eller softbolde, spillet går langsommere og banen er mindre (som en badmintonbane); men slag og regler er de samme som i rigtig tennis.
Minitennis kan spilles af alle: på minibaner, i indkørslen, på terrassen, på stikvejen, på stranden. Måske kan du efter et par gange tage en dyst med dit barnebarn. Måske bliver du så god, at du også får lyst til at prøve rigtig tennis.
Hadsten Tennisklub stiller bane, bolde og en låneketcher til rådighed, som kan købes til en favorabel pris, hvis man gerne vil have sin egen. Der gives lidt startinstruktion og gode råd om spillet. Og så er der gratis kaffe på kanden.
I kommer bare i behageligt tøj, der er let at bevæge sig i og sportssko uden alt for grove mønstre.
Vil man spille mere, kan man booke minibanen for 20 kr. pr time. Eller man kan blive sæsonmedlem i 2023 til spil på minibanen for 100 kr.